Storytelling​

Som nygifte byggede Anni & Mogens Nielsen et hus på Mogen's fars jord, som nu har udviklet sig til Dalby Hotel & Restaurant Bregnen.​

Annie ville være mere end blot husmor og da huset lå til landevejen, fik de i 1955 installeret et tankanlæg med benzin & olie.

Annie passede pumperne - utraditional for en pige i den tid - og var der problemer med f.eks tændrørerne blev Mogens kaldt ind fra sit arbejde på faderes jord.​

6 værelser i 1959

Der kom familieforøgelse og huset var ikke længere stort nok. Derfor byggede Mogens et vaskehus og da de jævnligt fik forespørgsler om overnatningsmuligheder, blev der i 1959 bygget 6 værelse ovenpå vaskehuset.​

15 dobbeltværelser i 1973

​I løbet af de næste 12-15 år fik Annie og Mogens mange overnattende gæster, hvorfor der i 1973 blev bygget en fløj med 15 dobbeltværelser bygget.​ Gæster begyndte at spørge om spisemuligheder udover morgenmad. Familien Nielsen talte lige lidt om det, fik slået et par streger på bagsiden af noget julepapir og i 1982 var der bygget en restaurant, selskabslokale og køkken til Motellet.​

13 værelser i 1985

Efter et par år, hvor familien Nielsen gang på gang måtte sende gæster videre, blev der i 1985 bygget endnu en fløj med 13 værelser samt en frithængende balkon i restauranten. Efter 33 år lukkede Annie & Mogens tankanlægget og få dage senere var pladesen og butikken lavet om til reception med foranliggende anlæg med grønne planter, springvand og guldfisk.

Ejere i dag - fra 2005

I dag er hotellet ikke længere i Annie & Mogens eje. Dalby Hotel og Restaurant Bregnen ejes og drives nu af Pia Malene Møller og Martin Perch Møller, som fortsætter med hotellets gode ånd om altid god service. Meget er sket i den tid, hvor huset er renoveret og vedligeholdt med respekt for den stil, som oprindeligt blev lagt for dagen – en renovering som er en pågående opgave og nok aldrig stopper.

2019

Udvidelsesplaner spøger og der blev tænkt på hytter i baghaven, men valget faldt på Villaen, som ligger lige ved siden af hotellet i nr. 427. Og Villaen passer ind i historien om Dalby Hotel, da den er opført af Annie og Mogens som deres privatbolig. Sidenhen solgt fra, men da muligheden opstod og den kunne købes tilbage til hotellet, slog Pia og Martin til.

2020

Covid-19 pandemien kom over os, men Pia og Martin besluttede sig for at fortsætte eventyret og udvide værelseskapaciteten til trods.​

10 nye værelser - 2021

​I juli 2021 stod Villaen klar med 8 nyindrettede værelser, hvor Pejseværelset er prikken over i’et. Derudover er en noget faldefærdig bygning blevet tryllet om til Dalby Hotels største værelse – Garden House – en individuel bygning på 50m2 med to værelser, badeværelse samt tekøkken i forbindelse med hyggelig stue, hvor der også er udgang til privat terrasse med kig udover en af vores to små søer. Derudover er en lille lejlighed i hotelbygningen nu stedets Suite.

Nu kan Dalby Hotel & Restaurant Bregnen tilbyde 38 skønne værelser.

Vores "WHY" er at give vores gæster en autentisk hoteloplevelse på landet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Dalby Hotel & Restaurant Bregnen

Vordingborgvej 425, 4690 Haslev

Klik her for rutevejledning

CVR: 26623677

Kontakt os

Telefon: 56 39 81 06

E-mail: hotel@dalbyhotel.dk

Samtykkeerklæring

Åbningstider

Mandag: 09:00 - 22:00

Tirsdag - fredag: 06.00 - 22.00

Lørdag: 08:00 - 22:00

søndag: 08:00 - 12:00